I weekenden går sæsonen for alvor i gang, når første afdeling af dette års European Le Mans Series og Le Mans Cup afvikles i Barcelona. De to internationale løbsserier afvikles som udgangspunkt sideløbende i samme weekender på samme baner rundt om i Europa.
Til sæsonåbneren i Barcelona får du for første gang muligheden for at opleve vores nye Aston Martin Vantage GTE med den nye bemanding; Nicki Thiim, Gustav Birch og Jens Reno Møller, der skal køre bilen i European Le Mans Series, forkortet ELMS.
Derudover har vi igen i år et par biler med i Le Mans Cup, forkortet LMC; Jan Magnussen og Lars Pedersen danner igen makkerpar i #88 mens #55 i år bemandes af Simon Birch og Thomas Andersen, der begge debuterer i GT3-klassen.