CSR
Bæredygtighed
Genanvendelse af olie fra racerbiler
De fleste gadebiler har kun brug for et enkelt olieskift om året, men det er en smule anderledes for professionelle racerbiler. Kombineret med den yderligere brug af motor- og smøreolie på vores værksted, producerer vi som motorsportshold en overordentlig mængde spildolie. Derfor har vi igangsat et samarbejde med Avista Oil Danmark A/S, et dansk raffinaderi der indsamler og genraffinerer brugt olie. Det giver os mulighed for at skille os af med vores brugte olie ansvarligt og med bæredygtighed for øje.
Avista Oil Danmark A/S indsamler spildolie på landsplan hovedsageligt fra værksteder, industrifabrikker, havne og skibe, og på deres raffinaderi i Kalundborg bliver spildolien raffineret om til baseolie, der bliver brugt i produktionen af ny smøreolie.
Genanvendelse af dæk fra racerbiler
Vores deltagelse ved løb rundt omkring i Europa har en høj pris i gummi, for hver af vores racerbiler får skiftet dæk adskillelige gange i løbet af en sæson. For at reducere den miljømæssige konsekvens heraf, har vi indgået et samarbejde med den største ELT-genbrugsvirksomhed i verden, Genan A/S, der indebærer, at vi overleverer alle vores brugte dæk til deres genbrugsfabrik, hvor gummiet bliver genanvendt og brugt til at producere andre gummiprodukter.
Genan A/S er en pioner inden for genbrug i automobilbranchen med mere end 30 års erfaring med at genbruge bildæk. Virksomheden har seks fabrikker på verdensplan med en samlet genbrugskapacitet på op mod 150.000 dæk om dagen, hvilket svarer til en årlig reducering af CO2-udledningen til atmosfæren på 280.000 tons.
Fordeling af mad fra VIP-arrangementer
Vi arrangerer flere gange årligt VIP-arrangementer til danske motorløb, hvor vi leverer forplejning til hundredvis af gæster. I denne sæson har vi allieret os med en lokal velgørenhedsorganisation ”Hjælp til mindre madspild Silkeborg”, som vi donerer overskydende mad fra vores buffet til.
”Hjælp til mindre madspild Silkeborg” er en gruppe frivillige, der distribuerer mad og dagligvarer til trængte, lokale familier i Silkeborg. Samarbejdet hjælper os til at undgå madspild og giver os på samme tid mulighed for at hjælpe lokale familier, der har brug for en hånd.