GMB Motorsport vinder på Le Mans!

Tillykke til Kasper H. Jensen & Kristian Poulsen med førstepladsen og endnu en podieplads!

Med dagens løb på Le Mans banen har GMB Motorsport taget et vigtigt skridt imod det store 24 timers Le Mans. Vores Team chef Casper Elgaard kunne desværre ikke være med os til vores Le Mans debut, vi har alle manglet ham her, og ser frem til at dele oplevelsen sammen med ham næste år. Vi ønsker ham god bedring.

Kaspers kommentar til sejren og kampen:

“At vinde på Le Mans er mere end vi havde forventet og håbet på! Det var et par vilde omgange. Sidste omgang især. Hver gang vi kom ud på et lige stykke, kørte Audien op på siden af mig, fordi han bare havde så meget mere fart på langsiden end Hondaen. Så måtte vi jo bare udbremse hinanden, og der vandt jeg alle kampene, men det var tæt på at lykkedes for ham en enkelt gang.”

Kristian Poulsen:

“Det er fantastisk at vinde igen på Le Mans. Det er jo den største racerbane i hele verden. At stå på podiet igen og med et nyt dansk team, er helt utroligt.”